Indledning til eksamen
Denne øvelse gik ud på, at tage et billede af et motiv på skolen, der passede ind under overskrifterne "gå tæt på", "serialitet", "kroppen i dialog med omgivelser" og "symmetri".
Gå tæt på

Der er ikke meget rum i et træs bark, men der skabes alligevel en lille smule idet barken er ujævn, så den både skaber egenskygger og slagskygger, og på den måde kan man se, at det ikke er en lige overflade man ser på.
Når man går så tæt på en genstand er det ikke så meget hvad der i virkeligheden ses på billedet, men mere hvad man ser i det enkle udsnit, der optager ens fokus. På den måde lægger man ekstra mærke til strukturen i barken.
Serialitet

Dette serielle billede er enormt statisk, da det består af en masse ensformige ting der går igen, og alle linjer er vertikale og horisontale. Derudover er der 4 farver i billedet, hvoraf grå er den mest dominerende. I og med, at farverne holdes i de grålige toner, skaber det også en form for statisk opfattelse.
Lysindfaldet er sjovt at kigge på i dette tilfælde, da det er tydeligt at se, at lyskilden er til højre for motivet, hvilket giver mørkere grå nuancer til venstre end til højre. Billedet er også additivt, da alle elementer i billedet er lige vigtige.
Kroppen i dialog med omgivelserne
Vi har her taget et billede af et par hænder, der 'står' på et trappetrin. Dette er gjort fordi vi synes tanken om, at man ligeså godt kunne have gået på hænderne var sjov, og samtidig ser det næsten ud som om det er to fødder der står. Så i dette billede er det især symbolikken vi har haft i tankerne, dog kan man sige, at dette billede er et dynamisk billede med en åben komposition, da vi ved, at hænderne hænger fast til en krop et sted udenfor billedet, og at trappetrinnene fortsætter nedad. Samtidig er der en del både diagonale, vertikale og horisontale linjer, som peger i forskellige retninger, de fleste endda ud ad billedet.
Symmetri

Stolene og bordkanten danner nogle orthogonale linjer, som ville ende med, at forsvinde i det samme punkt hvis man havde fortsat linjerne, dette skaber rum og dermed en dybde i billedet.
Billedet er en smule dynamisk, da linjerne er diagonale. Dette er også med til, sammen med at bordet fortsætter ud ad billedet, at skabe en åben komposition.