Indledning til eksamen

Indledning til eksamen

Denne øvelse gik ud på, at tage et billede af et motiv på skolen, der passede ind under overskrifterne "gå tæt på", "serialitet", "kroppen i dialog med omgivelser" og "symmetri". 

Gå tæt på

Her er vi gået tæt på et træ, så kun et lille udsnit af barken kan ses. Strukturene i barken skaber en form for dynamik, idet de ikke kun bevæger sig horisontalt eller vertikalt, men ender ud i diagonale linjer øverst i udsnittet. Samtidig kan billedet også virke statisk, da det er holdt i de brunlige nuancer, og der er ingen pludselig farveændring, eller farver der står i kontrast til hinanden. 

Der er ikke meget rum i et træs bark, men der skabes alligevel en lille smule idet barken er ujævn, så den både skaber egenskygger og slagskygger, og på den måde kan man se, at det ikke er en lige overflade man ser på. 

Når man går så tæt på en genstand er det ikke så meget hvad der i virkeligheden ses på billedet, men mere hvad man ser i det enkle udsnit, der optager ens fokus. På den måde lægger man ekstra mærke til strukturen i barken. 

Serialitet

Serialitet er noget ens der går igen, og derfor har vi valgt dette motiv af en masse skabe, som vores serielle billede. Serialitet kan både være naturligt eller konstrueret, og dette mener vi er naturlig serialitet, da det er ét billede, og ikke en masse sammensatte billeder, altså serien var der før vi kom. 

Dette serielle billede er enormt statisk, da det består af en masse ensformige ting der går igen, og alle linjer er vertikale og horisontale. Derudover er der 4 farver i billedet, hvoraf grå er den mest dominerende. I og med, at farverne holdes i de grålige toner, skaber det også en form for statisk opfattelse. 

Lysindfaldet er sjovt at kigge på i dette tilfælde, da det er tydeligt at se, at lyskilden er til højre for motivet, hvilket giver mørkere grå nuancer til venstre end til højre. Billedet er også additivt, da alle elementer i billedet er lige vigtige. 

Kroppen i dialog med omgivelserne 

Denne overskrift var den sværeste, synes jeg, da man ikke kunne skabe 'sine egne omgivelser', men det skulle være omgivelser der var på skolen allerede. 

Vi har her taget et billede af et par hænder, der 'står' på et trappetrin. Dette er gjort fordi vi synes tanken om, at man ligeså godt kunne have gået på hænderne var sjov, og samtidig ser det næsten ud som om det er to fødder der står. Så i dette billede er det især symbolikken vi har haft i tankerne, dog kan man sige, at dette billede er et dynamisk billede med en åben komposition, da vi ved, at hænderne hænger fast til en krop et sted udenfor billedet, og at trappetrinnene fortsætter nedad. Samtidig er der en del både diagonale, vertikale og horisontale linjer, som peger i forskellige retninger, de fleste endda ud ad billedet. 

Symmetri

Der findes mange steder med symmetri på skolen, men vi valgte at tage udgangspunkt i dette bord, som er sådan en meget hverdagsagtig ting, og som man umiddelbart ikke lige tænker er symmetrisk.

Stolene og bordkanten danner nogle orthogonale linjer, som ville ende med, at forsvinde i det samme punkt hvis man havde fortsat linjerne, dette skaber rum og dermed en dybde i billedet.
Billedet er en smule dynamisk, da linjerne er diagonale. Dette er også med til, sammen med at bordet fortsætter ud ad billedet, at skabe en åben komposition.

Manzoni

Manzoni

Lige pt er nogle af Piero Manzonis værker udstillet på Heart (kunstmuseet i Herning), og ud af alle dem har jeg valgt at sætte fokus på dette, det hedder Achrome, Straw an kaolin in crate og er fra 1961.

For at forstå meningen med dette kunstværk, er det vigtigt først at vide, at Manzonis kunst alt sammen er fra starten af 1960'erne, og er derfor ikke en del af den nyere kunst - og så alligevel, for Manzoni brugte sine kunstværker som en form for provokation mod datidens normer for kunstværkerne. Han satte på sin egen måde kunsten på spidsen, f.eks ved at lade en masse dåser fyldes af hans eget afføring, eller fylde balloner med hans egen ånde/luft. Dermed blev Manzoni forgænger for vores samtidskunst i dag, hvor alt er muligt som kunstner...

Grunden til, at jeg valgte netop at have fokus på dette værk, er fordi det er så simpelt et værk, og de strå der er brugt er noget alle mennesker kan komme i besiddelse af.
Derudover kan jeg godt lide, at stråene er placeret horisontalt i stedet for vertikal, sådan som strå normalt står.
Det giver en enorm statisk fornemmelse, at stråene ikke er placeret diagonalt, og at værket er additiv, altså at alle elementer har samme betydning for værket. 

I og med, at alle elementer i værket er fremhævet lige meget, er det svært at se noget rum i værket, dog dannes der en smule rum, da stråene skaber egenskygger og slagskygger, så man kan se, at det hele ikke lægger i samme højde. 

Samtidskunst - attack på kunstværk

Samtidskunst - attack på kunstværk

Jeg har her fået til opgave, at finde et kunstværk eller en reklame og lave et såkaldt 'attack' på. Dette kaldes også 'sambling og remix', altså hvor man tilføjer og ændrer nogle ting på et værk for at give værket et nyt udtryk og en ny betydning.
Jeg har valgt kunstværket "Marine, regatta ved Villiers" af Gustave Caillebotte i 1880. Billedet ses nedenfor. 

Billedet er altså fra 1880, og er dermed fra tidsperioden impressionismen, hvor kunstnerne havde meget fokus på lysets værk i billedet. Dette har Caillebotte også haft med dette billede, man kan endda se hvordan skyerne laver skygger på vandoverfladen. Derudover malede de impressionistiske kunstnere deres billeder færdige ude i naturen, hvilket sikkert også gør sig gældende med dette billede. Billedet er et meget statisk billede, med to horisontale linjer, der hvor stranden slutter og himlen starter. 

I baggrunden ses en masse både, som alle er noget mindre end den ene båd der ses i mellemgrunden, dette er med til at skabe dybde og rum i billedet. 

I og med, at stranden er en smule rødlig, en brækket rød, og havet er brækket grøn, giver det en meget lille smule dynamik, da grøn og rød er komplimenter farver, og fremhæver dermed hinanden.  

Mit attack:

Jeg har valgt at give mit valgte billede et attack ved at indsætte kraftvarmeværker og isbjørne for at symbolisere, at vi udleder for meget CO2 og det bl.a. går ud over isbjørnene, da det får isen til at smelte. Jeg har altså valgt at udtrykke en problemstilling der både går ind over overskrifterne natur og verden og samfund, da vi samfundsmæssig udleder alt for meget CO2, der som sagt går ud over naturen. Formalanalysen fra det oprindelige billede passer stadig, dog er mit billede blevet noget mere dynamisk, da der er mange flere elementer indblandet.

Moderne og postmoderne arkitektur

Moderne og postmoderne arkitektur

Den moderne arkitekturhistoriske periode strækker sig fra begyndelsen af 1900-tallet (særligt efter 2. verdenskrig i 1945) til 1970, herefter opstår den postmodernistiske eller senmoderne periode, som stadig er gældende i dag. 

I den moderne periode er især slogans som "less is more" og "form follows funktion" fremtrædende, ide begge vendinger lægger op til, at der er så lidt som muligt i og udenpå huset/bygningen som muligt, og det der er, skal være brugbart. 

Dette kan bl.a. ses i bygningen til højre"Farnsworth house", af Ludwig Mies van der Rohe i 1951.

Her kan det tydeligt ses, hvor meget der er gjort ud af ikke at have overflødige ting med, hverken indendørs eller udendørs. 

Noget andet karakteristisk ved modernismen er, at søjler bliver et bærende element, hvilket også kan ses i denne bygning. Dette gør, at rummet inde i huset bliver meget mere frit, og der er samtidig mulighed for, at lave de horisontale vinduesbånd, der giver rummene indeni meget mere sollys. Derudover er søjlerne med til at skabe det åbne rum ved at være de bærende elementer, så der ikke behøves nogle vægge til at dele rummet i flere dele.

I den senmoderne periode gøres der op med modernismens funktionelle enkle huse, og de to slogans ændres til "less is a bore" og "form follows fantasy", og indikerer derfor at alt er op til fantasien og det gør ikke noget hvis der er overflødige ting eller mærkelige former. 

Dette kan bl.a. ses i bygningen til højre "St. Coletta", af Michael Graves i 2006.

Her er det tydeligt allerede ude fra, hvordan Graves har forsøgt at lave stedet spændende, indbydende og sjovt, hvilket normalt ikke passer til en skole. Derudover er formerne og farverne lavet helt specielle. 

Indvendigt er der fyldt med farver og rummene er bygget op som kunstværker i sig selv - der er ikke sparet på de kreative ideer.
I denne bygning er det ligemeget hvor store eller hvor mange vinduer der er, og det betyder ikke så meget om det er væggene eller søjler der bærer rummene, her er det der betyder noget, hvor fantasifuldt bygningen er skabt...

Dekonstruktivistisk bygning

Dekonstruktivistisk bygning

Vi har fået til opgave i grupper af 3, at konstruere en dekonstruktivistisk bygning, med udgangspunkt i 7 helt tilfældige punkter på en telefonbogsside. Disse 7 punkter forbandt vi derefter med tynde runde træpinde, så vi lod nogle åbninger være - dette var grundplanet af vores bygning. Herefter byggede vi huset opad ved hjælp af træpindende, som vi skabte høje kantede næsten tipi-formede rum med. Disse rum beklædte vi med papir, for at give en følelse af vægge.
Processen kan ses i billeder her:

Vores færdige konstruktion (der ses på sidste billede) er meget dynamisk med høje spidse rum. Det ene af rummene (det der er tættest på) er meget aflangt og smalt, mens de to andre rum (ses længst væk) er meget høje med et meget lille gulvareal.
Tanken med vores bygning er, at den skal bruges som kunstmuseum eller have en anden ikke-beboelig funktion. Rummene egner sig nemlig ikke særlig godt til beboelse, og den lille gårhave i midten af bygningen, egner sig yderst godt som udstillingshave, da man får helhedsindtrykket ved museet ved at gå fra den ene del af bygningen til den anden, gennem haven.

Vores bygning er inspireret af Libeskinds Jødiske Museum i Berlin, som ses til venstre, da dette også er et dekonstruktivistisk museum med en masse skæve rum, både udendørs og indendørs.

Arkitektur på gym

Arkitektur på gym

Skulptur i ostevoks

Skulptur i ostevoks

Skulptur analyse

Jeg har denne gang forsøgt at lave Superwoman i ostevoks.
Skelettet af min figur er lavet af ståltråd og derefter "indbundet" i ostevoks, som er denne sorte overflade man kan se på billederne. Ostevoksen har jeg for så vidt muligt, former som mit motiv, og forsøgt at modellere overfladen så glat som menneskehud. For at kunne få min figur til at "flyve", har jeg været nødt til, at placere den på en ståltråds fod fastklipset til en træklods, denne træklods fylder en del i billedet, men er derfor blot med til ubevidst at skabe en lille smule ro i billedet.

Jeg har valgt Superwoman som min inspirationskilde, hvilket gør, at jeg kan lade min figur flyve, fordi Superwoman ikke er en realistisk person.
Selvom Superwoman ikke er en faktisk person, har hun alligevel former som en rigtig pige/kvinde og består derfor af organiske former, hvilket jeg har genskabt så godt som jeg kunne.

Min figur er selvfølgelig flyvende, hvilket er med til at gøre den dynamisk. Derudover er kompositionen åben, da hun er ved at flyve væk fra eller mod beskueren, altså ud ad billedet.
Personligt synes jeg selv, at noget af det gode ved denne skulptur er, at man kan bevæge sig rundt om den, så man kan se alle vinkler af den (dog har jeg kun taget billederne fra en vinkel).