fredag den 22. april 2016

Manzoni

Manzoni

Lige pt er nogle af Piero Manzonis værker udstillet på Heart (kunstmuseet i Herning), og ud af alle dem har jeg valgt at sætte fokus på dette, det hedder Achrome, Straw an kaolin in crate og er fra 1961.

For at forstå meningen med dette kunstværk, er det vigtigt først at vide, at Manzonis kunst alt sammen er fra starten af 1960'erne, og er derfor ikke en del af den nyere kunst - og så alligevel, for Manzoni brugte sine kunstværker som en form for provokation mod datidens normer for kunstværkerne. Han satte på sin egen måde kunsten på spidsen, f.eks ved at lade en masse dåser fyldes af hans eget afføring, eller fylde balloner med hans egen ånde/luft. Dermed blev Manzoni forgænger for vores samtidskunst i dag, hvor alt er muligt som kunstner...

Grunden til, at jeg valgte netop at have fokus på dette værk, er fordi det er så simpelt et værk, og de strå der er brugt er noget alle mennesker kan komme i besiddelse af.
Derudover kan jeg godt lide, at stråene er placeret horisontalt i stedet for vertikal, sådan som strå normalt står.
Det giver en enorm statisk fornemmelse, at stråene ikke er placeret diagonalt, og at værket er additiv, altså at alle elementer har samme betydning for værket. 
I og med, at alle elementer i værket er fremhævet lige meget, er det svært at se noget rum i værket, dog dannes der en smule rum, da stråene skaber egenskygger og slagskygger, så man kan se, at det hele ikke lægger i samme højde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar