mandag den 4. april 2016

Samtidskunst - attack på kunstværk

Samtidskunst - attack på kunstværk
Jeg har her fået til opgave, at finde et kunstværk eller en reklame og lave et såkaldt 'attack' på. Dette kaldes også 'sambling og remix', altså hvor man tilføjer og ændrer nogle ting på et værk for at give værket et nyt udtryk og en ny betydning.
Jeg har valgt kunstværket "Marine, regatta ved Villiers" af Gustave Caillebotte i 1880. Billedet ses nedenfor. 



Billedet er altså fra 1880, og er dermed fra tidsperioden impressionismen, hvor kunstnerne havde meget fokus på lysets værk i billedet. Dette har Caillebotte også haft med dette billede, man kan endda se hvordan skyerne laver skygger på vandoverfladen. Derudover malede de impressionistiske kunstnere deres billeder færdige ude i naturen, hvilket sikkert også gør sig gældende med dette billede. Billedet er et meget statisk billede, med to horisontale linjer, der hvor stranden slutter og himlen starter. 
I baggrunden ses en masse både, som alle er noget mindre end den ene båd der ses i mellemgrunden, dette er med til at skabe dybde og rum i billedet. 
I og med, at stranden er en smule rødlig, en brækket rød, og havet er brækket grøn, giver det en meget lille smule dynamik, da grøn og rød er komplimenter farver, og fremhæver dermed hinanden.  

Mit attack:

Jeg har valgt at give mit valgte billede et attack ved at indsætte kraftvarmeværker og isbjørne for at symbolisere, at vi udleder for meget CO2 og det bl.a. går ud over isbjørnene, da det får isen til at smelte. Jeg har altså valgt at udtrykke en problemstilling der både går ind over overskrifterne natur og verden og samfund, da vi samfundsmæssig udleder alt for meget CO2, der som sagt går ud over naturen. Formalanalysen fra det oprindelige billede passer stadig, dog er mit billede blevet noget mere dynamisk, da der er mange flere elementer indblandet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar