Dekonstruktivistisk bygning
Vi har fået til opgave i grupper af 3, at konstruere en dekonstruktivistisk bygning, med udgangspunkt i 7 helt tilfældige punkter på en telefonbogsside. Disse 7 punkter forbandt vi derefter med tynde runde træpinde, så vi lod nogle åbninger være - dette var grundplanet af vores bygning. Herefter byggede vi huset opad ved hjælp af træpindende, som vi skabte høje kantede næsten tipi-formede rum med. Disse rum beklædte vi med papir, for at give en følelse af vægge.Processen kan ses i billeder her:
Vores færdige konstruktion (der ses på sidste billede) er meget dynamisk med høje spidse rum. Det ene af rummene (det der er tættest på) er meget aflangt og smalt, mens de to andre rum (ses længst væk) er meget høje med et meget lille gulvareal.
Tanken med vores bygning er, at den skal bruges som kunstmuseum eller have en anden ikke-beboelig funktion. Rummene egner sig nemlig ikke særlig godt til beboelse, og den lille gårhave i midten af bygningen, egner sig yderst godt som udstillingshave, da man får helhedsindtrykket ved museet ved at gå fra den ene del af bygningen til den anden, gennem haven.
Vores bygning er inspireret af Libeskinds Jødiske Museum i Berlin, som ses til venstre, da dette også er et dekonstruktivistisk museum med en masse skæve rum, både udendørs og indendørs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar