Ittens farvecirkel

Ittens farvecirkel

Johannes Itten var en schweizisk kunstmaler, der i 1961 opfandt en farvecirkel. I farvecirklen indgår 12 farver: de tre primærfarver, rød, gul og blå, de tre sekundære farver, orange, grøn og lilla, og så de seks mellemtoner/tertiære farver, gulorange, orangerød, rødviolet, blåviolet, blågrøn og gulgrøn.

De tre sekundære farver opnås ved at blande to af de primære farver, f.eks.: rød og gul bliver til orange. 

De seks tertiære farver opnås ved at blande en primær farve med en sekundær farve, f.eks.: orange og gul bliver til gulorange. 

Komplimentærefarver er de farver der er overfor hinanden i farvecirklen, f.eks.: gul og lilla.

Itten opfandt også det der kaldes "farveklange", dem findes der fem af, to-klang, tre-klang, fire-klang, fem-klang og seks-klang. Det antal klange der er i billedet, er det samme som det antal farver der er brugt. Klangene dannes af både primære og sekundære farver.

Her under har jeg malet min egen farvecirkel, efter Ittens opskrift med de froskellige farvers blandinger:

Lys og skygger

Lys og skygger

I billedkunst har vi nu afsluttet vores forløb om lys og skygger, i den forbindelse har vi arbejdet med et objekts egenskygge, slagskygge og selvfølgelig lyskilde.

I en opgave om egenskygge og slagskygge har jeg tegnet denne potte og dens skygger.

1. tegning er tegnet i dagslys og 2. tegning i mørke med et stearinlys som lyskilde.

1. tegning:

Denne tegning er som sagt tegnet i dagslys, det vil sige, at lyskilden er formgivende lys, altså dagslys der lyser alle elementer i billedet (i dette tilfælde dog kun et element) lige meget op, så skyggerne bliver ens.

På tegningen er objektets slagskygge optegnet let med blyant for foden af objektet, da skyggen ikke er særlig tydelig. Slagskyggen er den skygge et objekt giver fra sig, og ikke lader ende på sig selv.
Egenskyggen er i dette tilfælde tegnet op med blyant, da disse steder er mørkere end resten af objektet.
Egenskygge er den skygge objektet kaster på sig selv.


2. tegning:

Denne tegning er som nævnt tidligere tegnet i mørke, det betyder at det denne gang er noget tydeligere at se, hvor lyskilden kommer fra, da der er hvidt de steder hvor lyset falder. Da stearinlyset næsten bruges som projektør, der bestemmer hvad vi skal se af tegningen, er denne lyskilde det der kaldes clairobscure (det betyder lys-mørke).
Egenskyggen er i dette tilfælde det sorte område til højre i billedet, da det her er området som potten skygger for.
Slagskyggen er hele det sorte område på potten, som ikke bliver belyst af stearinlyset, da det selv står i vejen.





EKSTRA OPGAVE:
Derudover har vi også fundet forskellige objekter rundt omkring på skolen, hvor man både kunne se egenskygge og slagskygge, bl.a. denne brændalarm, hvor slagskyggen er det mørke område under alarmen, og egenskyggen er det lille stykke inden i brændalarmen (på den hvide firkant), der ikke er oplyst.

Michael Kvium - Naturkreds

Michael Kvium - Naturkreds 

Vi har arbejdet med Michael Kviums maleri, Naturkreds, som er vist her under.
Under Naturkreds ses et bilede af mig, der prøver at se ud som personen på Michael Kviums kunstverk (godt nok er det spejlvendt, men det er der)...

Ud fra billedet snakkede vi om, at citroner tit symboliserer rigdom og frugtbarhed på malerier (især ælsre kunstværker). Derudover snakkede vi om at forbindingerne kunne symbolisere sårbarhed og bundenhed.

Personligt synes jeg det er ret svært at bedømme om mennesket er en mand eller en dame?

Dynamiske og statiske billeder

Dynamiske og statiske billeder

Vi har i billedkunst nu arbejdet med dynamiske og statiske billeder, og her har jeg lavet et af hvert, for at vise, hvad de to ord (dynamisk og statisk) betyder.

Det dynamiske billede. 
Dynamisk betyder at billedet er i bevægelse, det er fyldt med energi, og der er en masse elementer i billedet.
Det dynamiske opstår oftest hvis der er en masse disharmoniske elementer i billedet, f.eks. trekanter der ikke er ligesidet (som dem på mit billede).
Ofte er en diagonal kompositions linje med til at skabe uro i et billede, det har jeg prøvet at skabe ved de tre disharmoniske linjer der går skråt ind over billedet.
Derudover har jeg lavet billedet så det henvender sig til noget udenfor billedets sider, ved at lade elementerne starte helt ude ved kanten. Dette kaldes en åben komposition.




Det statiske billede.
Statisk betyder at billedet er roligt, det har ligevægt og er i balance.
Det statiske opstår oftest når der ikke er sælrig mange elementer i billedet, og dem der er, er symmetriske elementer, så som kvadrater, cirkler, ligesidede trekanter, osv (dette har jeg vist med de helt runde cirkler i midten af mit billede).
Ofte er en cirkelkomposition med til at skabe ro i et billede, det betyder at elementerne i billedet danner en cirkel, det kan man roligt sige at mit billede gør.
Derudover har jeg lavet billedet med en lukket komposition, hvilket ofte også skaber ro, da billedets elementer ikke henvender sig til noget udenfor billedet.