Landskabet i malerkunsten 1600-1900
Realismen
Realismens
landskabsskildringer stod for at lave en naturtro afbildning af naturen.
Kunstnerne lavede altid et grundigt forarbejde, og tog derefter maleriet med
hjem og malede færdigt.
Nationalromantikken
Den
nationalromantiske bølge gik ud på, at man skulle se ind ad, og se på sit eget
land og dets gode sider. Derfor mente N.L. Højen, at kunstnerens opgave var, at
udtrykke sin kærlighed og respekt for fædrelandet, igennem sin kunst, fordi
Danmark igen skulle komme til at elske sig selv efter at have tabt store dele
af landet.
Impressionismen
De
impressionistiske kunstmalere malede præcis hvad de så i det sekund de malede
det. Det betød, at de stod ude i naturen og malede, i stedet for at tage
maleriet med hjem i deres atalier. Kunstnerne fokuserede meget på naturens måde
at vise lyset på, på forskellige tidspunkter af dagen og årstiderne.
Impressionisterne
malede med meget grove pensler, og fremhævede knap så mange detaljer, fordi
kameraet begyndte at komme frem. Så for at lave en kontrast til fotografiet, og
dets mange detaljer, lavede landskabskunstnerne meget grove billeder. Dette er
især Monet der er kendt for denne form for billeder.
Kubismen
Paul Cézanne
lagde grundlaget for den nye stilretning, Kubismen. Kubismen opdelte landskabet
i farver og flader, og gik ikke så meget op i lyset i billedet, som
impressionisterne gjorde. Man gik meget op i, at finde de forskellige farvespil
i motivet.