torsdag den 1. oktober 2015

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Realismen
Realismens landskabsskildringer stod for at lave en naturtro afbildning af naturen. Kunstnerne lavede altid et grundigt forarbejde, og tog derefter maleriet med hjem og malede færdigt.

Nationalromantikken
Den nationalromantiske bølge gik ud på, at man skulle se ind ad, og se på sit eget land og dets gode sider. Derfor mente N.L. Højen, at kunstnerens opgave var, at udtrykke sin kærlighed og respekt for fædrelandet, igennem sin kunst, fordi Danmark igen skulle komme til at elske sig selv efter at have tabt store dele af landet.

Impressionismen
De impressionistiske kunstmalere malede præcis hvad de så i det sekund de malede det. Det betød, at de stod ude i naturen og malede, i stedet for at tage maleriet med hjem i deres atalier. Kunstnerne fokuserede meget på naturens måde at vise lyset på, på forskellige tidspunkter af dagen og årstiderne.
Impressionisterne malede med meget grove pensler, og fremhævede knap så mange detaljer, fordi kameraet begyndte at komme frem. Så for at lave en kontrast til fotografiet, og dets mange detaljer, lavede landskabskunstnerne meget grove billeder. Dette er især Monet der er kendt for denne form for billeder.


Kubismen
Paul Cézanne lagde grundlaget for den nye stilretning, Kubismen. Kubismen opdelte landskabet i farver og flader, og gik ikke så meget op i lyset i billedet, som impressionisterne gjorde. Man gik meget op i, at finde de forskellige farvespil i motivet.  

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Landskabsmaleriet var før 1600-tallet ikke accepteret som sin egen genre. Landskabet blev da kun brugt til at skabe rum i malerierne, men blev alligevel betragtet som mindre vigtigt.

I middelalderen havde man en opfattelse af, at naturen var vild, utæmmet og fordærvet, hvilket gjorde, at landskabskunstnere den gang malede naturen endnu vildere, så hellige personer i forgrunden af landskabet, fremstod endnu mildere og mere helgenagtige. Det var smart for kunstnerne at rette sig efter dette, da kirken var dem der købte flest landskabsmalerier, og dermed gerne ville have den vilde natur, der kunne fremhæve det gode i mennesket.

Borgerne (den rige del af borgerne) i 1600-tallets Holland fik landskabsmalerierne til at udbrede sig, da de fik flere penge og derfor bestilte flere landskabsmalerier (ville gerne vise deres rigdom via billederne).

Landskabet er som motiv revolutionerende, da det nu ikke længere bare var baggrund, men nu også den ting der var malet, altså uden at nogen eller noget stod i forgrunden. Alt fokus var på landskabet selv. Samtidig med kunne man se naturen alle steder, det var håndgribeligt for folk.

Casper David Friedrichs ”Vandringsmanden” er et romantisk landskabsmaleri. Romantikken er den periode i historien, hvor folk vendte sig ind ad, og så det smukke i sig selv og ens eget land, mennesker så det følsomme, det reflekterende og det gudfrygtige hos dem selv. Dette afspejles i ”Vandringsmanden”, da han står og skuer ud over klipper indhyllet i tåge, og virker derfor hurtigt filosofisk. Mennesket i romantikken var oftest lidt ensom, en person der trak sig tilbage, og samtidig gerne ville ud og opleve verden. Det romantiske landskabsmaleri er spændende, interessant, dragende og faretruende. Dette kan man tydeligt se er afspejlet i ”Vandringsmanden”.

6   ”Denne nationale tankegang kom til at præge 1800-tallets malere i de europæiske lande, ligesom romantikkens tankesæt om det reflekterende, følsomme og gudfrygtige mennesker gjorde det” Sætningen betyder:Fyrstedømmerne i Tyskland kom til at se alle de ting de havde tilfældes, og blev derfor enige om, at de burde slå sig sammen. Dette gjorde også, at kunstnere i forskellige fyrstedømmer fandt ud af, at de andre fyrstedømmer havde gode naturområder, der var fede at male.

Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske landskabsmalere, dette kan ses ved, at begge kunstnere fokuserer på lys/mørke og har begge sådan lidt mystisk tåge hængende over billederne. Turners billede er meget varmere end Friedrichs billede, og har lidt mere udviskede detaljer.