Moderne og postmoderne arkitektur

Moderne og postmoderne arkitektur

Den moderne arkitekturhistoriske periode strækker sig fra begyndelsen af 1900-tallet (særligt efter 2. verdenskrig i 1945) til 1970, herefter opstår den postmodernistiske eller senmoderne periode, som stadig er gældende i dag. 

I den moderne periode er især slogans som "less is more" og "form follows funktion" fremtrædende, ide begge vendinger lægger op til, at der er så lidt som muligt i og udenpå huset/bygningen som muligt, og det der er, skal være brugbart. 

Dette kan bl.a. ses i bygningen til højre"Farnsworth house", af Ludwig Mies van der Rohe i 1951.

Her kan det tydeligt ses, hvor meget der er gjort ud af ikke at have overflødige ting med, hverken indendørs eller udendørs. 

Noget andet karakteristisk ved modernismen er, at søjler bliver et bærende element, hvilket også kan ses i denne bygning. Dette gør, at rummet inde i huset bliver meget mere frit, og der er samtidig mulighed for, at lave de horisontale vinduesbånd, der giver rummene indeni meget mere sollys. Derudover er søjlerne med til at skabe det åbne rum ved at være de bærende elementer, så der ikke behøves nogle vægge til at dele rummet i flere dele.

I den senmoderne periode gøres der op med modernismens funktionelle enkle huse, og de to slogans ændres til "less is a bore" og "form follows fantasy", og indikerer derfor at alt er op til fantasien og det gør ikke noget hvis der er overflødige ting eller mærkelige former. 

Dette kan bl.a. ses i bygningen til højre "St. Coletta", af Michael Graves i 2006.

Her er det tydeligt allerede ude fra, hvordan Graves har forsøgt at lave stedet spændende, indbydende og sjovt, hvilket normalt ikke passer til en skole. Derudover er formerne og farverne lavet helt specielle. 

Indvendigt er der fyldt med farver og rummene er bygget op som kunstværker i sig selv - der er ikke sparet på de kreative ideer.
I denne bygning er det ligemeget hvor store eller hvor mange vinduer der er, og det betyder ikke så meget om det er væggene eller søjler der bærer rummene, her er det der betyder noget, hvor fantasifuldt bygningen er skabt...

Dekonstruktivistisk bygning

Dekonstruktivistisk bygning

Vi har fået til opgave i grupper af 3, at konstruere en dekonstruktivistisk bygning, med udgangspunkt i 7 helt tilfældige punkter på en telefonbogsside. Disse 7 punkter forbandt vi derefter med tynde runde træpinde, så vi lod nogle åbninger være - dette var grundplanet af vores bygning. Herefter byggede vi huset opad ved hjælp af træpindende, som vi skabte høje kantede næsten tipi-formede rum med. Disse rum beklædte vi med papir, for at give en følelse af vægge.
Processen kan ses i billeder her:

Vores færdige konstruktion (der ses på sidste billede) er meget dynamisk med høje spidse rum. Det ene af rummene (det der er tættest på) er meget aflangt og smalt, mens de to andre rum (ses længst væk) er meget høje med et meget lille gulvareal.
Tanken med vores bygning er, at den skal bruges som kunstmuseum eller have en anden ikke-beboelig funktion. Rummene egner sig nemlig ikke særlig godt til beboelse, og den lille gårhave i midten af bygningen, egner sig yderst godt som udstillingshave, da man får helhedsindtrykket ved museet ved at gå fra den ene del af bygningen til den anden, gennem haven.

Vores bygning er inspireret af Libeskinds Jødiske Museum i Berlin, som ses til venstre, da dette også er et dekonstruktivistisk museum med en masse skæve rum, både udendørs og indendørs.