Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Landskabet i malerkunsten 1600-1900

Realismen

Realismens landskabsskildringer stod for at lave en naturtro afbildning af naturen. Kunstnerne lavede altid et grundigt forarbejde, og tog derefter maleriet med hjem og malede færdigt.

Nationalromantikken

Den nationalromantiske bølge gik ud på, at man skulle se ind ad, og se på sit eget land og dets gode sider. Derfor mente N.L. Højen, at kunstnerens opgave var, at udtrykke sin kærlighed og respekt for fædrelandet, igennem sin kunst, fordi Danmark igen skulle komme til at elske sig selv efter at have tabt store dele af landet.

Impressionismen

De impressionistiske kunstmalere malede præcis hvad de så i det sekund de malede det. Det betød, at de stod ude i naturen og malede, i stedet for at tage maleriet med hjem i deres atalier. Kunstnerne fokuserede meget på naturens måde at vise lyset på, på forskellige tidspunkter af dagen og årstiderne.

Impressionisterne malede med meget grove pensler, og fremhævede knap så mange detaljer, fordi kameraet begyndte at komme frem. Så for at lave en kontrast til fotografiet, og dets mange detaljer, lavede landskabskunstnerne meget grove billeder. Dette er især Monet der er kendt for denne form for billeder.

Kubismen

Paul Cézanne lagde grundlaget for den nye stilretning, Kubismen. Kubismen opdelte landskabet i farver og flader, og gik ikke så meget op i lyset i billedet, som impressionisterne gjorde. Man gik meget op i, at finde de forskellige farvespil i motivet.