Dynamiske og statiske billeder
Vi har i billedkunst nu arbejdet med dynamiske og statiske billeder, og her har jeg lavet et af hvert, for at vise, hvad de to ord (dynamisk og statisk) betyder.
Dynamisk betyder at billedet er i bevægelse, det er fyldt med energi, og der er en masse elementer i billedet.
Det dynamiske opstår oftest hvis der er en masse disharmoniske elementer i billedet, f.eks. trekanter der ikke er ligesidet (som dem på mit billede).
Ofte er en diagonal kompositions linje med til at skabe uro i et billede, det har jeg prøvet at skabe ved de tre disharmoniske linjer der går skråt ind over billedet.
Derudover har jeg lavet billedet så det henvender sig til noget udenfor billedets sider, ved at lade elementerne starte helt ude ved kanten. Dette kaldes en åben komposition.
Statisk betyder at billedet er roligt, det har ligevægt og er i balance.
Det statiske opstår oftest når der ikke er sælrig mange elementer i billedet, og dem der er, er symmetriske elementer, så som kvadrater, cirkler, ligesidede trekanter, osv (dette har jeg vist med de helt runde cirkler i midten af mit billede).
Ofte er en cirkelkomposition med til at skabe ro i et billede, det betyder at elementerne i billedet danner en cirkel, det kan man roligt sige at mit billede gør.
Derudover har jeg lavet billedet med en lukket komposition, hvilket ofte også skaber ro, da billedets elementer ikke henvender sig til noget udenfor billedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar